Tavshedspligt og samtykke: hvad må personalet fortælle pårørende?
“Det må vi desværre ikke sige.” Hvornår sundhedspersonale og kommune må give jer oplysninger, hvordan samtykke og fuldmagt virker, og hvad der gælder for børn og unge.
Kort fortalt
- Sundhedspersonale og kommune har tavshedspligt. Hovedreglen er, at patienten selv bestemmer, hvem der må få oplysninger.
- Et samtykke kan være mundtligt. Bed om, at det bliver noteret i journalen – og hvad det dækker.
- Unge fra 15 år kan selv give samtykke til behandling og til, hvem der må få oplysninger. Forældrene skal dog som udgangspunkt også inddrages.
- Du må altid give oplysninger til personalet – også når de ikke må give dig nogen.
“Det må vi desværre ikke sige.” De fleste pårørende har hørt sætningen – på hospitalet, hos lægen eller fra hjemmeplejen – og mange oplever den som en mur. Reglerne er der for at beskytte patienten. Men de er også mere fleksible, end mange tror, når man ved, hvordan man bruger dem.
Hovedreglen: Patienten bestemmer
Oplysninger om en persons helbred er fortrolige. Læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner må som udgangspunkt kun give dem videre, når patienten har givet samtykke. Det gælder også over for familien – selv en ægtefælle eller et voksent barn.
Det samme gælder i kommunen. Sagsbehandlere, hjemmepleje og andre medarbejdere har tavshedspligt og må ikke fortælle om borgerens forhold uden samtykke.
Sådan giver patienten samtykke
- Sig det til personalet. Samtykket kan gives mundtligt, fx “min datter må få alle oplysninger”.
- Få det noteret i journalen, så det ikke skal gentages hver gang nyt personale kommer på vagt.
- Vær præcis om omfanget. Gælder det alt, eller kun det, der har med den aktuelle sygdom at gøre? Og gælder det én eller flere pårørende?
- Husk, at det kan trækkes tilbage. Patienten kan til enhver tid ændre mening.
Hos kommunen kan man desuden give en pårørende fuldmagt til at repræsentere sig i en sag. Så kan den pårørende tale med sagsbehandleren, se sagens akter og deltage i møder på borgerens vegne. Man kan altid tage en bisidder med til møder.
Når patienten ikke selv kan tage stilling
Er patienten bevidstløs, alvorligt forvirret eller på anden måde ude af stand til at tage stilling, gælder særlige regler:
- Information: Personalet vil som regel orientere de nærmeste pårørende om patientens tilstand, når patienten ikke selv kan give samtykke. Det beror på en konkret vurdering.
- Samtykke til behandling: Er patienten varigt ude af stand til at give samtykke, kan de nærmeste pårørende give samtykke til behandling. Er der en værge, der dækker helbredsforhold, er det værgen.
- Særlige hensyn: Sundhedspersoner kan i særlige tilfælde give oplysninger uden samtykke, når det er nødvendigt af hensyn til patienten eller andre. Det er sundhedspersonen, der vurderer det.
Står I med en pårørende, der gradvist mister evnen til at tage stilling, fx ved demens, er det en god idé at få samtykker og en fremtidsfuldmagt på plads, mens det kan lade sig gøre. Læs fremtidsfuldmagt eller værgemål og de første tegn på demens.
Børn og unge
| Alder | Hvem bestemmer |
|---|---|
| Under 15 | Forældremyndighedens indehaver giver samtykke og får oplysningerne. Barnet skal inddrages, så meget alder og modenhed tillader. |
| 15–17 | Den unge kan selv give samtykke til behandling og til, hvem der må få oplysninger. Forældrene skal som udgangspunkt også informeres og inddrages. Vurderer lægen, at den unge ikke kan overskue konsekvenserne, er det forældrene, der giver samtykke. |
| 18 og derover | Den unge er myndig og bestemmer selv – også over for forældrene. Læs om når barnet med handicap fylder 18. |
Digital adgang
- Fuldmagt på sundhed.dk giver en pårørende adgang til at se fx medicinkort, aftaler og prøvesvar.
- Digital fuldmagt på borger.dk giver lov til at bruge en række offentlige selvbetjeningsløsninger på den andens vegne.
- Adgang til Digital Post kan gives særskilt, så en pårørende kan læse breve fra kommune og hospital.
Fuldmagterne oprettes af personen selv – mens hun kan. Kan hun ikke længere, er det en fremtidsfuldmagt eller et værgemål, der skal til.
Det kan du altid gøre
- Give oplysninger. Du må altid fortælle personalet, hvad du ser, og hvad du er bekymret for. Det kan være afgørende for behandlingen.
- Spørge generelt. Personalet kan ofte fortælle, hvordan et forløb typisk er, uden at tale om den konkrete patient.
- Bede patienten tage dig med. Er du med til samtalen, hører du det hele.
- Få oplysninger efter et dødsfald. De nærmeste pårørende kan som udgangspunkt få oplysninger om sygdomsforløbet og dødsårsagen, medmindre afdøde har frabedt sig det.
Sådan kan LumaCare hjælpe
Med LumaCare samler I det, I må vide og dele – og bestemmer selv, hvem i familien der ser hvad.
- Gem fuldmagter, samtykker og vigtige papirer i et fælles dokumentarkiv.
- Markér følsomme dokumenter, så kun de rigtige kan se dem.
- Giv hver person i familien og blandt hjælperne sin egen rolle med de rettigheder, der passer.
Denne guide er generel information og ikke juridisk rådgivning. Reglerne har undtagelser, og vurderingen foretages konkret. Spørg patientvejlederen i jeres region, og læs mere om patientrettigheder på sundhed.dk.