De første tegn på demens: hvad gør I som familie?
Er det bare alderen, eller er det noget andet? Hvilke tegn I kan holde øje med, hvordan I tager den svære snak, hvad der sker hos lægen – og hvad der skal på plads, mens jeres pårørende selv kan tage stilling.
Kort fortalt
- Glemsomhed alene er ikke demens. Det er ændringer, der påvirker hverdagen, og som bliver ved, der er grund til at tage alvorligt.
- Første skridt er egen læge. Flere tilstande, der ligner demens, kan behandles – derfor er en udredning vigtig.
- Tal med jeres pårørende om bekymringen, ikke om diagnosen – og hellere én rolig samtale end mange små bemærkninger.
- Få fremtidsfuldmagt og samtykker på plads tidligt, mens jeres pårørende selv kan tage stilling.
Mange familier har det samme spørgsmål i lang tid, før nogen siger det højt: Er det bare alderen – eller er det noget andet? Denne guide handler om, hvad I kan holde øje med, hvordan I tager snakken, og hvad der sker, når I går videre. Den kan ikke fortælle jer, om jeres pårørende har demens. Det kan kun en udredning.
Tegn, der kan være værd at tage alvorligt
Alle glemmer ting, og det bliver mere almindeligt med alderen. Det, der kan pege på demens, er ændringer, der er nye for personen, som bliver ved eller tager til, og som begynder at gå ud over hverdagen. Sundhed.dk nævner blandt andet:
- Glemsomhed, især for nye aftaler og samtaler – det samme spørgsmål flere gange.
- Besvær med velkendte opgaver, fx at lave en ret mad, man altid har lavet, eller at betale regninger.
- Problemer med at finde ord eller følge en samtale.
- Forvirring om tid og sted, fx at fare vild på en kendt rute.
- Svigtende dømmekraft, fx med penge eller påklædning efter vejret.
- Ting, der bliver væk eller lagt usædvanlige steder.
- Ændringer i humør og adfærd: tilbagetrækning, irritabilitet, mistænksomhed eller manglende lyst til ting, der plejede at give glæde.
Tip: Skriv ned, hvad I ser
Notér konkrete episoder med dato: hvad der skete, og hvordan det var anderledes end før. Det er meget lettere for lægen at vurdere “tre gange på to uger har hun glemt, at hun har spist” end “hun er blevet glemsom”. Tal sammen i familien – ofte har flere set hver deres brikker.
Sådan tager I snakken
Det er en svær samtale, og den bliver ikke nemmere af at vente. Mange, der mærker, at hukommelsen svigter, er selv bekymrede – og kan opleve det som en lettelse, at nogen tager det op.
- Vælg tid og sted. Et roligt øjeblik, hvor ingen har travlt. Ikke midt i en situation, hvor noget lige er gået galt.
- Tal om det, I har lagt mærke til – og om jeres bekymring. “Jeg har lagt mærke til …, og jeg bliver lidt bekymret” er lettere at tage imod end “du er blevet glemsom”.
- Undgå ordet demens i starten, hvis det skræmmer. Foreslå et tjek hos lægen, så man kan udelukke andre årsager.
- Tilbyd at tage med til lægen. Det er en støtte – og lægen får også jeres beskrivelse.
- Accepter et nej – for nu. Man kan ikke tvinge nogen til lægen. Tag det op igen senere, eller bed en anden, hun har tillid til, om at gøre det.
Hvad sker der hos lægen?
Egen læge starter som regel med en samtale, en undersøgelse, blodprøver og en kort hukommelsestest. Nogle tilstande kan give symptomer, der ligner demens, fx mangel på B12-vitamin, stofskiftesygdom, depression, bivirkninger af medicin eller en infektion. Mange af dem kan behandles.
Er der mistanke om demens, kan lægen henvise til en videre udredning, fx på en hukommelsesklinik eller en anden enhed, der udreder for demens. Hvor lang tid det tager, varierer. Giver jeres pårørende lov, kan I deltage i samtalerne og få information undervejs.
Hvis det er demens
En diagnose kan være et chok – og for nogle også en forklaring på noget, de længe har mærket. Der findes hjælp:
- Kommunens demenskoordinator kan være fast kontaktperson for jer og rådgive om hverdagen, aktiviteter og tilbud i kommunen. Spørg kommunen, hvordan I får kontakt.
- Demenslinjen hos Alzheimerforeningen giver rådgivning til både personer med demens og pårørende på telefon 58 50 58 50.
- Pårørendegrupper og kurser findes i mange kommuner og hos Alzheimerforeningen.
- Hjælp i hjemmet søges hos kommunen, når behovet opstår – læs hvad gør du, når din ældre forælder får brug for hjælp og samarbejdet med hjemmeplejen.
Det praktiske, der ikke kan vente
Demens udvikler sig over tid. Nogle beslutninger skal tages, mens jeres pårørende selv kan forstå og tage stilling til dem:
- Fremtidsfuldmagt: Hvem skal kunne hjælpe med økonomi og personlige forhold, hvis hun ikke længere selv kan? Den kan kun oprettes, mens man kan overskue, hvad den betyder. Læs fremtidsfuldmagt eller værgemål.
- Samtykker og fuldmagter: til at læge og kommune må tale med jer, til sundhed.dk, Digital Post og banken.
- Ønsker for fremtiden: Hvordan vil hun gerne leve, når hun får brug for mere hjælp? Hvad er vigtigt for hende? Skriv det ned sammen.
- Kørekort: Demens kan påvirke evnen til at køre bil. Lægen vurderer, om det er forsvarligt at køre.
Hold sammen som familie
Demens rammer hele familien, og de pårørende står ofte med meget i mange år. Det hjælper at dele opgaverne fra starten, tale åbent om, hvad hver især kan – og at huske, at det er i orden at have brug for en pause. Læs om at fordele opgaverne og om aflastning og afløsning.
Sådan kan LumaCare hjælpe
Med LumaCare samler I familiens observationer, aftaler og rutiner ét sted – fra de første bekymringer til hverdagen efter en diagnose.
- Notér episoder med dato og tid, og lav en rapport, I kan tage med til lægen.
- Saml lægeaftaler og besøg i én fælles kalender.
- Skriv rutiner og vaner ned i en plejeguide, så alle der hjælper, gør det på samme måde.
Denne guide er generel information og ikke sundhedsfaglig rådgivning. Den kan ikke bruges til at stille en diagnose. Er I bekymrede, så tal med egen læge. Læs mere om demens hos sundhed.dk, Nationalt Videnscenter for Demens og Alzheimerforeningen.