Demenskoordinator: hvad er det, og hvordan hjælper den jer?
Hvad laver kommunens demenskoordinator, hvordan får I fat i en, og hvad kan I bruge den til? En praktisk guide til pårørende – og en forklaring på forskellen på koordinator, læge og Demenslinjen.
Kort fortalt
- En demenskoordinator er kommunens særligt uddannede fagperson på demensområdet – ofte sygeplejerske, socialrådgiver eller ergoterapeut. Nogle kommuner kalder rollen demensrådgiver, demenskonsulent eller har et demensteam.
- I finder dem via kommunens hjemmeside – søg på “demens” – eller ved at ringe til kommunens hovednummer. Mange steder kan I kontakte dem direkte.
- Brug dem til råd om hverdagen, overblik over kommunens tilbud, hjælp til ansøgninger og koordinering med læge, hukommelsesklinik og hjemmepleje.
- De stiller ikke diagnoser og behandler ikke. Det gør egen læge og hukommelsesklinikken. Demenslinjen er en landsdækkende rådgivning – ikke kommunens koordinator.
Når en i familien får demens, opdager man hurtigt, at hjælpen er delt mellem mange: lægen, hukommelsesklinikken, kommunen, hjemmeplejen, plejehjemmet. Det kan være svært at finde ud af, hvem man skal spørge om hvad – og hvem der egentlig kan bevilge den hjælp, man har brug for.
Demenskoordinatoren er ofte den, der kan samle trådene. Her er, hvad rollen er, hvordan I finder jeres, og hvad I kan bruge den til.
Hvad er en demenskoordinator?
En demenskoordinator er ansat i kommunen og har særlig viden om demenssygdomme og om kommunens tilbud til mennesker med demens og deres pårørende. Det er ikke en beskyttet titel, og opgaverne kan derfor variere fra kommune til kommune. Mange steder er koordinatoren sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut eller har en anden social- eller sundhedsfaglig uddannelse.
I mange kommuner fungerer demenskoordinatoren som en fast kontaktperson gennem hele forløbet – fra spørgsmålene lige efter en diagnose til hverdagen med mere hjælp, aflastning eller en plejebolig. Koordinatoren kan rådgive både den, der har demens, og de pårørende, og kan i mange kommuner komme på hjemmebesøg.
Nogle kommuner har ikke en demenskoordinator, men fx en demensrådgiver, en demenskonsulent eller et demensteam. Har kommunen ingen af delene, kan ældre- eller socialområdet hjælpe jer videre.
Hvordan finder I jeres demenskoordinator?
- Gå ind på kommunens hjemmeside, og søg på “demens”. Det er det søgeord, Alzheimerforeningen anbefaler. Søg gerne under “Senior”, “Ældre”, “Sundhed” eller “Social”, hvis den første søgning ikke giver noget.
- Ring til kommunens hovednummer, hvis I ikke kan finde oplysningerne. Bed om at tale med demenskoordinatoren, demensrådgiveren eller demensteamet – eller spørg, hvem der varetager demensområdet i kommunen.
- Spørg, om I kan kontakte dem direkte. Mange steder kan man det. Andre steder skal der en henvisning fra egen læge eller hukommelsesklinikken til – det får I at vide, når I ringer.
- Fortæl kort, hvad det handler om: hvem I er pårørende til, om der er en diagnose, og hvad I har brug for hjælp til. Har I en fuldmagt eller et samtykke, så nævn det, så koordinatoren kan tale med jer om den pårørendes forhold.
Tip: Skriv spørgsmålene ned inden
Det er let at glemme halvdelen, når man endelig taler med en fagperson. Skriv ned: Hvad er vi i tvivl om? Hvilke tilbud findes i vores kommune? Hvem beslutter, om vi kan få hjemmehjælp, aflastning eller en plejebolig? Og hvem ringer vi til, hvis noget ændrer sig?
Hvad kan I bruge demenskoordinatoren til?
Koordinatoren er ikke den, der stiller diagnosen eller bevilger ydelserne. Men koordinatoren kan hjælpe jer med at finde rundt i systemet og med at få hverdagen til at hænge sammen:
- Råd om hverdagen: rutiner, kommunikation, uro, aktiviteter, sikkerhed i hjemmet og hvordan I bedst støtter den pårørende.
- Overblik over kommunens tilbud: fx hjemmepleje og helhedspleje, træning, dagtilbud, aflastning, hjælpemidler, transport og plejebolig.
- Hjælp til ansøgninger og visitation: koordinatoren kan fortælle, hvordan I søger, og kan henvise videre til kommunens visitation, når der er behov for en afgørelse.
- Koordinering med andre fagpersoner: læge, hukommelsesklinik, hjemmepleje og social- og sundhedsområdet – så information ikke kun findes ét sted.
- Støtte til jer som pårørende: mange kommuner tilbyder pårørendekurser, pårørendegrupper eller netværkscaféer, og koordinatoren kan fortælle, hvad der findes lokalt.
- Når noget ændrer sig: hvis sygdommen udvikler sig, hvis der kommer en indlæggelse, eller hvis I begynder at overveje en plejebolig.
Har I brug for praktisk hjælp i hjemmet, læs om samarbejdet med hjemmeplejen. Har I brug for en pause, kan aflastning og afløsning være relevant. Og skal I søge om en plejebolig, kan koordinatoren ofte hjælpe jer i gang.
Hvad demenskoordinatoren ikke gør
- Stiller ikke diagnosen og behandler ikke. Det gør egen læge og hukommelsesklinikken. Læs om de første tegn på demens, hvis I er i tvivl om, hvad I skal gøre.
- Træffer ikke selv afgørelsen om hjemmehjælp, aflastning eller plejebolig. Det gør kommunens visitation, men koordinatoren kan fortælle, hvordan I søger, og hvad der bliver lagt vægt på.
- Er ikke akut hjælp. Ved akut sygdom eller fare skal I ringe til lægevagten eller 112.
- Kan ikke tvinge nogen til at modtage hjælp. Det kræver som udgangspunkt den pårørendes samtykke – læs om tavshedspligt og samtykke.
Demenskoordinator, læge og Demenslinjen – hvem ringer I til?
| Hvem | Det handler om | Kontakt |
|---|---|---|
| Demenskoordinator | Hverdagen, kommunens tilbud, ansøgninger, samarbejde mellem fagpersoner og lokale tilbud til pårørende | Kommunens hjemmeside – søg på “demens” – eller kommunens hovednummer |
| Egen læge og hukommelsesklinik | Udredning, diagnose, behandling og medicin | Kontakt egen læge; lægen kan henvise videre til hukommelsesklinikken |
| Demenslinjen | Rådgivning, samtale og viden til mennesker med demens og pårørende – landsdækkende | Telefon 58 50 58 50 |
Sådan får I mest ud af mødet
- Tag den, der har demens, med, så vidt det er muligt. Det er hendes liv, der planlægges.
- Skriv ned, hvad I har brug for hjælp til – ikke kun i dag, men også hvis noget bliver værre om et halvt år.
- Medbring en medicinliste, aftaler og navne på de fagpersoner, der er involveret.
- Spørg, hvad der sker nu, og hvem der gør hvad. Bed om kontaktoplysninger, og skriv dem ned med det samme.
- Aftal, hvad der må deles med andre i familien og med hjælpere – så alle får de samme oplysninger.
Tip: Lav én kontaktliste
Skriv kommunens demenskoordinator, visitationen, hjemmeplejen, egen læge, hukommelsesklinikken og Demenslinjen ned ét sted – og del listen med dem, der hjælper. Så skal ingen lede efter nummeret, når noget haster.
Hvis kommunen ikke har en demenskoordinator
Ikke alle kommuner har en demenskoordinator. Har jeres kommune ikke en, så spørg efter demensrådgiveren, demensteamet eller den person på ældre- og socialområdet, der arbejder med demens. I kan også ringe til Demenslinjen på 58 50 58 50 og få rådgivning om, hvilke muligheder der findes – både lokalt og landsdækkende.
Har I endnu ikke en diagnose, starter I hos egen læge. Læs eventuelt vores gode råd til pårørende til demente og guiden om de første tegn på demens.
Sådan kan LumaCare hjælpe
Med LumaCare har familien ét fælles sted til aftaler, noter og kontaktpersoner – så I kan møde kommunen, lægen og hjemmeplejen med overblik.
- Saml aftaler med læge, hukommelsesklinik, koordinator og hjemmepleje i én fælles kalender.
- Skriv ned, hvad der bliver sagt og aftalt på møderne, så alle i familien kan læse med.
- Gem en opdateret medicinliste og plejeguide, som alle hjælpere kan se.
- Del opgaverne mellem jer, så én ikke står med hele koordineringen alene.
- Bestem selv, hvad hver hjælper må se og gøre.
Denne guide er generel information og ikke sundhedsfaglig eller juridisk rådgivning. Kommunernes tilbud og organisering varierer og kan ændre sig – spørg altid jeres kommune om, hvad der gælder for jer. Læs mere hos Alzheimerforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens og sundhed.dk.