At blive pårørende: en praktisk guide

Mange bliver pårørende uden at kalde sig det. Man er bare mor, datter, ægtemand eller bror – og hjælper, fordi det er det, man gør. Men på et tidspunkt fylder hjælpen så meget, at det kan være en fordel at vide, hvilke rettigheder og muligheder man har. Det er det, denne guide handler om.

Hvilken situation står I i?

Når en forælder eller partner bliver ældre eller syg

Hjælpen kommer oftest fra kommunen – hjemmepleje, hjælpemidler, madservice, genoptræning og på et tidspunkt måske en plejebolig. For folkepensionister gælder ældreloven, hvor hjemmehjælp nu hedder helhedspleje.

• Når din ældre forælder pludselig får brug for hjælp – de første skridt og hvad kommunen kan hjælpe med.
• Udskrivelse fra hospitalet – det, der skal være på plads, før hun kommer hjem.
• Pårørende og hjemmeplejen – sådan skaber I et godt samarbejde.
• De første tegn på demens – hvad I gør som familie.
• Plejebolig – ansøgning, ventetid, frit valg og økonomi.
• Plejevederlag – hvis I vil passe en døende eller alvorligt syg nærtstående hjemme.

Når jeres barn har et handicap eller en kronisk sygdom

Hjælpen til børn står i barnets lov, og det er kommunens børne- og handicapområde, I skal tale med. Meget handler om at få dækket ekstra udgifter og tabt arbejdstid – og om dokumentation.

• Når jeres barn får en diagnose – de første skridt.
• Kompensationsydelse – de ekstra udgifter.
• Tabt arbejdsfortjeneste – når I må gå ned i tid.
• Handicapbil – kørebog og ansøgning.
• BPA-ordningen – når I selv ansætter hjælperne.
• Når barnet fylder 18 – overgangen til voksenområdet.

Det, der gælder for alle

Adgang til information

Læger, sygeplejersker og kommunen har tavshedspligt. Få samtykker og fuldmagter på plads tidligt – og tænk over en fremtidsfuldmagt, mens den kan oprettes.

• Tavshedspligt og samtykke – hvad personalet må fortælle jer.
• Fremtidsfuldmagt eller værgemål – hvem der kan hjælpe, når man ikke selv kan.

Jeres arbejde

I har ret til fravær ved akut sygdom, til fem dages omsorgsorlov om året og til at bede om fleksible arbejdsordninger. Læs sådan kombinerer du et fuldtidsarbejde med rollen som pårørende.

At dele opgaverne

Ingen kan klare det alene i længden. Fordel opgaverne i familien, og tag imod hjælp fra netværket og kommunen.

• Søskende og en syg forælder – sådan fordeler I opgaverne uden at blive uvenner.
• Aflastning og afløsning – sådan får I en pause.

Når I er uenige med kommunen

I har fire uger til at klage over en afgørelse. Læs sådan klager I over en afgørelse fra kommunen.

Pas på jer selv

At være pårørende kan være meningsfuldt – og opslidende. Hold øje med søvn, humør og om I stadig ser venner. Tal med jeres egen læge, hvis det bliver for meget, og brug de tilbud, der findes:

• Kommunens pårørendetilbud, fx samtalegrupper, kurser og pårørendekonsulenter.
• Patient- og handicapforeninger, der kender netop jeres situation.
• Rådgivning for pårørende hos fx Ældre Sagen, Pårørende i Danmark, Alzheimerforeningen og Kræftens Bekæmpelse.

Sådan kan LumaCare hjælpe