Guide: merudgifter bliver til kompensationsydelse

Hvad er ændret?

Mange familier kender merudgiftsydelsen: hjælp til de ekstra udgifter, der følger med at have et barn eller en voksen med en varig funktionsnedsættelse eller kronisk sygdom. Tidligere blev ydelsen udmålt ud fra et skøn over familiens sandsynlige merudgifter.

Med kompensationsydelsen er ordningen delt i to spor. Familier med mindre udgifter får et fast beløb uden at skulle dokumentere hver krone. Familier med store udgifter kan få dækket deres faktiske udgifter – til gengæld skal de dokumentere dem, og udgifterne skal ligge inden for en fast liste af kategorier, den såkaldte positivliste.

Grundprincippet er det samme som før: Det er kun de ekstra udgifter, som skyldes funktionsnedsættelsen, der tæller. Altså det, I bruger ud over, hvad en familie i samme situation uden funktionsnedsættelse ville bruge. I lovens sprog hedder det nu kompensationsberettigende udgifter.

De to grupper

Beløbene er 2026-niveau og reguleres hvert år.

Hvilken gruppe skal I vælge?

Det er jeres eget valg, og det afhænger af, hvor store udgifterne er, og hvor let de er at dokumentere:

• Gruppe I er den enkle løsning, hvis udgifterne er moderate eller svære at dokumentere – fx mange små indkøb, hvor kun en del af beløbet skyldes funktionsnedsættelsen.
• Gruppe II kan betale sig, hvis I har store, faste udgifter inden for positivlistens kategorier og kan dokumentere dem. Et forenklet eksempel: Har I dokumenterede udgifter på 3.000 kr. om måneden, svarer Gruppe II til 3.000 kr. plus standardbeløbet på 523 kr., mens Gruppe I giver 1.155 kr.

Stiger jeres udgifter senere, kan I søge om at komme over i Gruppe II. Er I i tvivl, så regn et helt års udgifter igennem, før I søger – og spørg kommunen eller en uvildig rådgiver.

Positivlisten: de ni kategorier

I Gruppe II er det kun udgifter i disse kategorier, der dækkes. Numrene er dem, loven bruger:

1. 1
   Kost- og diætpræparater. Særlig kost og diætprodukter, som er nødvendige på grund af funktionsnedsættelsen eller sygdommen.
2. 2
   Medicin. Medicin, som personen har brug for – herunder jeres egenbetaling.
3. 3
   Befordring og kørsel i egen bil. Kørsel på grund af funktionsnedsættelsen, fx til behandling, træning eller aktiviteter, og driftsudgifter som vedligeholdelse, reparation, bilforsikring, fornyelse af kørekort og udligningsafgift for dieselbil.
4. 4
   Forhøjet husleje. Ekstra boligudgifter, herunder indskud, når der er brug for en større eller indrettet bolig.
5. 5
   Fritidsaktiviteter. Den ekstra udgift ved at deltage i almindelige fritidsaktiviteter og udstyr til dem, ferier, sommerlejre, stævner og lignende.
6. 6
   Handicaprelaterede kurser. Kurser, der hjælper familien med at forstå og håndtere funktionsnedsættelsen.
7. 7
   Beklædning. Ekstra tøj og sko på grund af slid, særlige størrelser eller tilpasset tøj.
8. 8
   El, vand og varme. Højere forbrug på grund af funktionsnedsættelsen, fx ekstra tøjvask eller udstyr, der skal oplades.
9. 9
   Øvrige kompensationsberettigende udgifter. Væsentlige udgifter, der ikke passer i kategorierne ovenfor. De tæller kun med, hvis den enkelte type udgift i sig selv er på over 15.675 kr. om året (i gennemsnit ca. 1.306 kr. om måneden, 2026-niveau).

Sådan dokumenterer I udgifterne

I Gruppe II er det jeres dokumentation, kommunen udmåler ydelsen efter. Det betaler sig derfor at have en fast rutine – det er meget lettere at gemme en kvittering i dag end at finde den igen om et år.

1. Gem kvitteringen med det samme. Tag et billede, før den forsvinder i bilen eller bliver ulæselig. Kvitteringer på termopapir falmer.
2. Sæt kategorien på. Skriv, hvilken af de ni kategorier udgiften hører til. Indeholder en kvittering både almindelige og ekstra udgifter, så del den op, så kun den ekstra del tæller.
3. Notér, hvem udgiften gælder. Har I flere børn eller familiemedlemmer med kompensationsydelse, skal udgifterne holdes adskilt pr. person.
4. Før kørebog. Notér dato, formål, hvorfra og hvortil samt antal kilometer for hver tur, der skyldes funktionsnedsættelsen.
5. Gem baggrunden. Hvis en udgift kræver en forklaring – fx en særlig diæt – så gem den udtalelse fra læge, diætist eller andre fagfolk, der begrunder den.
6. Saml det pr. kalenderår. Så har I overblikket klar, når kommunen beder om dokumentation, eller når I selv vil vurdere, om I er i den rigtige gruppe.

Hvis I allerede får merudgiftsydelse

I skal ikke gøre noget med det samme. Jeres nuværende ydelse fortsætter, indtil kommunen har behandlet sagen efter de nye regler, og det skal ske senest inden 1. september 2027.

Brug tiden til at forberede jer. Gennemgå et års udgifter, sortér dem i positivlistens kategorier, og regn ud, om Gruppe I eller Gruppe II passer bedst til jer. Så står I stærkere, når kommunen tager kontakt – og I kan selv pege på, hvilken gruppe I ønsker.

Sådan kan LumaCare hjælpe