BPA-ordningen: hvad det er, arbejdsgiveransvar og vagtplaner
Borgerstyret personlig assistance giver frihed til selv at vælge hjælpere – og et ansvar for arbejdstid, vagtplaner og overleveringer. Her er, hvad rollerne indebærer, og hvordan I holder styr på det.
Kort fortalt
- BPA (borgerstyret personlig assistance, serviceloven § 96) giver voksne med et omfattende hjælpebehov et tilskud til selv at ansætte deres hjælpere.
- Der er to roller: arbejdslederen leder hjælperne i hverdagen, og arbejdsgiveren står for ansættelse, løn og det juridiske.
- Arbejdsgiveransvaret kan overdrages til en nærtstående, en forening eller en godkendt virksomhed.
- Vagtplanen skal både dække behovet og overholde reglerne om arbejdstid – fx 11 timers hvile mellem vagter.
Hvad er BPA?
Med BPA får man et tilskud fra kommunen til at ansætte sine egne hjælpere i stedet for at få hjælp fra fx hjemmeplejen. Man bestemmer selv, hvem der hjælper, hvornår, og hvordan hjælpen skal gives. Det giver stor frihed – og muligheden for at leve et selvstændigt liv med arbejde, uddannelse, familie og fritid.
BPA er for voksne over 18 med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne og et så omfattende hjælpebehov, at det ikke kan dækkes af de almindelige tilbud. Kommunen vurderer behovet og bevilger et antal timer.
Tilskuddet dækker løn til hjælperne, de udgifter, der følger med at være arbejdsgiver, og administration. Hjælperne er typisk ansat efter en overenskomst for BPA-hjælpere.
Arbejdsleder og arbejdsgiver: to forskellige roller
| Arbejdsleder | Arbejdsgiver | |
|---|---|---|
| Hvem | Som hovedregel personen selv | Personen selv – eller en nærtstående, en forening eller en godkendt virksomhed |
| Opgaver | Vælge hjælpere, lægge vagtplaner, oplære og instruere, lede arbejdet i hverdagen | Ansættelse og afskedigelse, kontrakter, løn, feriepenge, pension, forsikring og regnskab over tilskuddet |
| Ansvar | At arbejdet planlægges, så reglerne om arbejdstid og arbejdsmiljø kan overholdes | Det juridiske og økonomiske ansvar over for hjælperne og kommunen |
Man behøver altså ikke selv kunne være arbejdsgiver for at få BPA – men man skal kunne være arbejdsleder. Overdrager man arbejdsgiveransvaret, sker ansættelse og afskedigelse i samarbejde med personen selv.
Arbejdsgiveransvaret i praksis
Er I selv arbejdsgiver – eller er det en nærtstående – skal I blandt andet sørge for:
- Ansættelseskontrakter med løn- og arbejdsvilkår.
- Løn, feriepenge, ATP og pension – og indberetning til SKAT.
- Arbejdsskadeforsikring for hjælperne.
- Arbejdsmiljø, herunder en arbejdspladsvurdering (APV) af hjemmet som arbejdsplads, fx løft og forflytninger.
- Sygdom og ferie – hvem dækker, når en hjælper er væk?
- Regnskab over tilskuddet til kommunen.
Mange vælger at overdrage arbejdsgiveransvaret til en forening eller virksomhed, der tager sig af løn og administration, mens personen selv bevarer rollen som arbejdsleder.
Vagtplaner: dæk behovet og overhold reglerne
Vagtplanen er hjertet i en BPA-ordning. Den skal sikre, at der altid er en hjælper, når der er brug for det – og samtidig overholde reglerne om arbejdstid:
- 11 timers hvile: Hjælperne skal som udgangspunkt have mindst 11 timers sammenhængende hvile mellem to vagter.
- Et ugentligt fridøgn: Hjælperne skal have et fridøgn i hver periode på syv døgn.
- Højst 48 timer om ugen i gennemsnit over en periode på fire måneder.
- Døgnvagter: Overenskomsten giver mulighed for længere vagter med særlige regler for hvile og opgaver om natten. Tjek, hvad der gælder for jeres hjælpere.
Gode råd til vagtplanen:
- Læg en rullende plan for fire uger eller mere, og justér den løbende sammen med hjælperne.
- Giv besked i god tid. Hjælperne bør kende deres vagter mindst en uge før.
- Hav en plan for sygdom. Hvem kan tage en vagt med kort varsel?
- Byt vagter på skrift, så det altid er tydeligt, hvem der har vagten.
Overleveringer: det, der sker mellem vagterne
Med flere hjælpere på skift går viden let tabt. Hvad er der sket i nat? Er medicinen givet? Hvordan var humøret, og er der aftaler i morgen? En fast overlevering ved hvert vagtskifte giver tryghed – både for personen selv og for hjælperne, der ikke skal gætte sig frem. Det skåner også personen for at skulle fortælle det samme igen og igen.
Sådan kan LumaCare hjælpe
LumaCare passer perfekt til en BPA-ordning: vagtplanen, overleveringerne og hverdagens registreringer samlet ét sted, som alle hjælpere har i lommen.
- Læg vagter, fordel dem på hjælperne, og se huller i planen, før de opstår.
- Lad hjælperne bytte vagter, og send påmindelser, så ingen vagt bliver glemt.
- Når en vagt slutter, skriver LumaCare en overlevering ud fra dagens registreringer, så den næste hjælper ved præcis, hvor de skal tage over.
- Bestem præcis, hvad hver hjælper kan se og gøre.
Se vagtplanlægning i LumaCare →
Læs også om overleveringer og hjælpere og rettigheder.