Sådan klager du over en afgørelse fra kommunen
Er I uenige i kommunens afgørelse, har I fire uger til at klage. Her er, hvordan klagen behandles, hvad I skal skrive, og hvilken dokumentation der gør en forskel.
Kort fortalt
- I har fire uger fra I modtager afgørelsen til at klage. Fristen er vigtig – en for sen klage bliver som regel afvist.
- Klagen sendes til kommunen, ikke direkte til Ankestyrelsen. Kommunen skal genvurdere sagen inden for fire uger.
- Holder kommunen fast i afgørelsen, sender den klagen videre til Ankestyrelsen.
- Den bedste klage er konkret: Hvad er I uenige i, hvorfor, og hvad viser jeres dokumentation?
Læs afgørelsen grundigt
En afgørelse fra kommunen skal være begrundet. Den skal forklare, hvilke regler kommunen har brugt, hvilke oplysninger den har lagt vægt på, og hvordan I klager. Læs den med tre spørgsmål i baghovedet:
- Er oplysningerne rigtige? Har kommunen misforstået noget, eller mangler der oplysninger?
- Er der lavet en konkret vurdering? Kommunen skal se på jeres situation – ikke kun henvise til et generelt serviceniveau.
- Er I blevet hørt? Har kommunen lagt vægt på oplysninger, I ikke har haft mulighed for at kommentere?
Sådan klager I – trin for trin
- Notér fristen. Fire uger fra den dag, I modtog afgørelsen – også i Digital Post.
- Bed om aktindsigt. Så kan I se alle de oplysninger, kommunen har lagt til grund. Gør det så snart I får afgørelsen, så I har tid til at læse materialet.
- Send klagen til kommunen. Den kan være skriftlig eller mundtlig, men skriv den gerne ned, så I har den. Er tiden knap, så send en kort klage inden fristen, og skriv, at I eftersender en uddybning.
- Kommunen genvurderer. Inden for fire uger skal kommunen se på sagen igen. Giver den jer helt ret, får I en ny afgørelse.
- Ankestyrelsen. Fastholder kommunen afgørelsen, sender den klagen videre til Ankestyrelsen. Giver kommunen jer delvist ret, får I fire uger til at sige, om I fastholder klagen.
Ankestyrelsen kan give kommunen ret, ændre afgørelsen, ophæve den eller sende sagen tilbage til kommunen, som så skal behandle den igen.
Vær opmærksom på, at en klage som udgangspunkt ikke udsætter afgørelsen. Den gælder, mens klagen behandles, medmindre der er en særlig regel om andet – dem er der især nogle af på børneområdet.
Hvad skal der stå i klagen?
- Hvilken afgørelse I klager over – dato og emne.
- Hvad I er uenige i – vær præcis. Er det hele afgørelsen, antallet af timer, et beløb eller en begrundelse?
- Hvorfor – hvilke oplysninger er forkerte eller mangler, og hvad har kommunen ikke taget hensyn til?
- Hvad I ønsker – fx at bevillingen fortsætter, at I får et bestemt antal timer, eller at sagen bliver vurderet igen.
- Jeres dokumentation – vedlæg den, og henvis til den i teksten.
Dokumentation, der gør en forskel
Kommunen og Ankestyrelsen kan kun vurdere det, der står i sagen. Den dokumentation, der oftest gør en forskel, er den, der beskriver hverdagen konkret:
- Udtalelser fra fagfolk: læge, speciallæge, psykolog, fysio- eller ergoterapeut. Bed dem beskrive, hvad funktionsnedsættelsen betyder i praksis – ikke kun diagnosen.
- Udtalelser fra skole, institution eller bosted om, hvad de ser i hverdagen.
- En dagbog over hverdagen med datoer og tidspunkter: nætter, anfald, episoder, hvor lang tid pleje og træning tager, og hvem der hjælper. Konkrete eksempler vejer tungere end generelle beskrivelser.
- Kvitteringer og kørebog, hvis sagen handler om udgifter eller kørsel.
- Tidligere afgørelser og planer, der viser, hvordan behovet har udviklet sig.
Tip: I må have en bisidder med
I må altid tage en bisidder med til møder med kommunen – fx en ven, et familiemedlem eller en rådgiver fra en patientforening. En bisidder kan tage noter, huske spørgsmål og være et ekstra sæt ører.
Læs også vores guides om tabt arbejdsfortjeneste, handicapbil og kompensationsydelse, som beskriver, hvilken dokumentation der er vigtig i de sager.
Sådan kan LumaCare hjælpe
Med LumaCare har I dokumentationen, når I skal klage: en dagbog over hverdagen, der er skrevet, mens den skete – og de vigtige papirer samlet ét sted.
- Registrér episoder, nætter, pleje og aftaler med dato og tid, så de er klar, når I skal bruge dem.
- Lav en rapport over en periode med præcis de registreringer, der er relevante for sagen.
- Gem afgørelser, lægeerklæringer og udtalelser i et fælles dokumentarkiv.
Se, hvordan I får hverdagen dokumenteret →
Læs også om dokumentarkivet.
Denne guide er generel information og ikke juridisk rådgivning. Den beskriver de almindelige klageregler på det sociale område – nogle områder har særlige regler, så læs altid klagevejledningen i jeres afgørelse. Få gratis og uvildig hjælp til at klage hos DUKH eller hos jeres patientforening.