Aflastning og afløsning: sådan får I en pause
Passer I en nærtstående med nedsat funktionsevne, skal kommunen tilbyde afløsning eller aflastning. Forskellen på de to, hvem der kan få det, og hvordan I søger.
Kort fortalt
- Passer I en nærtstående med nedsat funktionsevne, skal kommunen tilbyde afløsning eller aflastning, så I kan få en pause.
- Afløsning er, når en anden passer jeres nærtstående i hjemmet. Aflastning er, når jeres nærtstående er et andet sted i en periode.
- Det gælder både børn med handicap og voksne og ældre. Hjælpen gives efter en konkret vurdering af jeres behov.
- En pause er ikke et svigt. Den er det, der gør, at I kan blive ved.
Mange pårørende venter alt for længe med at bede om en pause – ofte fordi de ikke ved, at man kan, eller fordi det føles som at svigte. Men pasningen af en nærtstående er et maraton, ikke en sprint. Denne guide handler om, hvilke muligheder der findes, og hvordan I søger.
Afløsning og aflastning – hvad er forskellen?
| Afløsning | Aflastning | |
|---|---|---|
| Hvor | I hjemmet | Uden for hjemmet, fx på en aflastningsinstitution, i en aflastningsfamilie eller på en midlertidig plads |
| Eksempel | En afløser kommer nogle timer om ugen, så I kan handle, gå til lægen eller sove | Jeres barn er i aflastning en weekend om måneden, eller jeres far er på en aflastningsplads i en uge |
| Passer til | Når jeres nærtstående har det bedst hjemme | Når I har brug for en længere pause, eller når der er ferie og højtider |
Derudover findes dagtilbud som daghjem, dagcentre og aktivitetstilbud, hvor jeres nærtstående er nogle timer i dagtimerne. For mange familier er det den form for pause, der gør hverdagen mulig.
Hvem kan få det?
Kommunen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefæller, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det står i serviceloven, og barnets lov henviser til samme regel for børn og unge.
- Børn med handicap: Hjælpen gives af hensyn til resten af familien, og det kræver ikke en børnefaglig undersøgelse. Kommunen vurderer behovet konkret sammen med jer.
- Voksne og ældre: Gælder fx, når I passer en ægtefælle med demens eller en voksen søn med handicap. For folkepensionister spiller ældreloven også ind – spørg kommunen, hvordan de tilrettelægger det.
Sådan søger I
- Kontakt kommunen – børnehandicapområdet for børn, visitationen eller voksenområdet for voksne og ældre.
- Beskriv jeres hverdag konkret: Hvor mange timer går til pasning? Hvordan er nætterne? Hvornår har I sidst haft fri? Hvad sker der, hvis I bliver syge?
- Sig, hvad I har brug for: faste timer hver uge, en weekend om måneden, eller mulighed for pauser, når I er på arbejde eller har andre børn.
- Få en afgørelse. Er I uenige, har I fire uger til at klage – læs sådan klager I.
Afløsning og aflastning er som udgangspunkt gratis, men ved ophold uden for hjemmet kan der være egenbetaling, fx for mad. Spørg kommunen, hvad der gælder.
Forbered jeres nærtstående – og afløseren
- Start i det små. Et par timer først, så en hel dag, før en weekend eller en uge.
- Skriv en kort guide: rutiner, mad, medicin, søvn, hvad der beroliger, og hvad der kan gå galt. Det gør afløseren tryg og jeres nærtstående tryggere.
- Hav en fast overlevering, når I henter og bringer: Hvordan er det gået? Er der sket noget?
- Brug den samme afløser, hvis det er muligt. Kendte ansigter gør en stor forskel – især for børn og ved demens.
Den dårlige samvittighed
Mange pårørende føler skyld, når de siger ja til aflastning. Men en pause er ikke at svigte. Det er at passe på den, der passer. Pårørende, der aldrig får fri, bliver syge, og så er der ingen til at passe. Brug pausen til det, der giver jer energi – også selvom det “bare” er søvn.
Er I i job ved siden af, så læs også om at kombinere arbejde med rollen som pårørende.
Sådan kan LumaCare hjælpe
Med LumaCare får afløseren det, hun skal bruge – og I får overleveringen, når I kommer hjem.
- Skriv rutiner, medicin og gode råd i en plejeguide, som afløseren kan læse.
- Planlæg aflastning og vagter i en fælles kalender.
- Få en overlevering fra afløseren om, hvad der er sket, mens I var væk.
Denne guide er generel information og ikke juridisk rådgivning. Kommunen vurderer behovet konkret, og tilbuddene varierer fra kommune til kommune. Få uvildig rådgivning hos DUKH, Ældre Sagen eller jeres patientforening.