Handicapbil: sådan fører I kørebog og søger om støtte
Kørebogen er ofte det, der viser kommunen, hvor stort jeres kørselsbehov er. Her er, hvad der skal med i den, hvordan I søger om støtte til bil, og hvilke oplysninger kommunen skal bruge.
Kort fortalt
- Kommunen kan give støtte til bil efter serviceloven § 114, hvis en varig funktionsnedsættelse gør det meget svært at klare sig uden bil – både for voksne og for familier med et barn med handicap.
- Kørselsbehovet skal være stort og regelmæssigt, og det må ikke kunne dækkes på anden måde, fx med offentlig transport, kørselsordninger eller hjælpemidler.
- Støtten gives som et rentefrit lån til den billigst egnede bil – i 2026 op til 231.000 kr.
- En god kørebog er jeres bedste dokumentation for kørselsbehovet. Start den, før I søger.
Hvem kan få støtte til bil?
Støtte til bil er for personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som i høj grad gør det svært at færdes uden bil. Bilen skal gøre en væsentlig forskel – for at kunne passe et arbejde eller en uddannelse, eller for at få hverdagen til at hænge sammen.
Kommunen ser især på to ting:
- Funktionsnedsættelsen. Hvor svært er det at gå, stå, sidde, skifte transportmiddel eller være i offentlig transport? Hvilke hjælpemidler skal med – fx kørestol, rollator eller udstyr til sondemad?
- Kørselsbehovet. Hvor ofte og hvorhen skal I køre, og hvorfor kan det ikke klares på anden måde? I praksis skal behovet typisk være stort og næsten dagligt.
Er det et barn, der har funktionsnedsættelsen, er det familiens samlede kørsel med barnet, der tæller: skole og institution, behandling og træning, fritid, indkøb og besøg.
Hvad kan I få?
- Et rentefrit lån til den billigst egnede bil, der dækker jeres behov – i 2026 op til 231.000 kr. Lånet består af en afdragsfri og en afdragspligtig del, og hvor meget I skal betale tilbage, afhænger af jeres indkomst.
- Særlig indretning, fx lift, rampe, drejesæde, håndbetjening eller automatgear. Den kan I søge om, selv om I ikke får støtte til selve bilen.
- En ny bil kan som hovedregel tidligst bevilges, når der er gået seks år.
Beløbet er 2026-niveau og reguleres hvert år.
Kørebogen: hvad skal den vise?
Kommunen kan ikke se jeres hverdag. En kørebog over et par uger – eller længere, hvis kørslen svinger – gør kørselsbehovet konkret. Mange kommuner beder selv om en kørebog eller en kørselsoversigt som en del af ansøgningen.
Notér for hver tur:
- Dato og tidspunkt. Både ud og hjem – det viser, hvor tit og hvornår på dagen I kører.
- Hvorfra og hvortil. Adresse eller sted, fx “skole”, “Rigshospitalet”, “fysioterapeut”.
- Formål. Arbejde, uddannelse, skole, behandling, træning, fritid, indkøb eller besøg.
- Antal kilometer. Brug kilometertælleren eller en ruteplanlægger.
- Hvem kørte, og hvem var med. Især vigtigt, når det er et barn, turen handler om.
- Hvorfor det ikke kunne klares på anden måde. Fx kørestol eller udstyr, der skal med, en rejsetid med bus, der ikke hænger sammen, et barn der ikke kan klare skift og ventetid, eller en tilstand, der kræver, at I hurtigt kan komme hjem.
Tip: notér også de ture, I ikke kunne tage
Mangler I bil i dag, viser kørebogen kun den kørsel, I faktisk har klaret. Skriv derfor også de ture ned, I har måttet aflyse eller udskyde – fx en fritidsaktivitet, barnet ikke kom til, eller en aftale, der blev aflyst, fordi transporten ikke kunne lade sig gøre.
Sådan søger I
- Søg hos kommunen. Det kan gøres digitalt på borger.dk (“Ansøg om støtte til bil efter lov om social service § 114”) eller direkte hos kommunen.
- Beskriv funktionsnedsættelsen. Ikke kun diagnosen, men hvad den betyder i praksis: gangdistance, forflytning, behov for hjælpemidler, uro eller anfald under transport.
- Beskriv kørselsbehovet. Hvorhen, hvor ofte og hvorfor – og hvorfor offentlig transport, kørselsordninger eller taxa ikke dækker det. Vedlæg kørebogen.
- Oplys om arbejde og uddannelse. Hvis bilen skal bruges til at komme på arbejde eller i skole, så beskriv hvor, hvornår og hvor længe.
- Giv samtykke til, at kommunen må indhente oplysninger. Kommunen indhenter typisk oplysninger fra læge eller hospital om helbred og funktionsniveau.
- Beskriv behovet for indretning. Skal der være plads til kørestol, lift eller andet udstyr, så skriv det med – det har betydning for, hvilken bil der er “billigst egnet”.
Kommunen vurderer ansøgningen samlet ud fra helbred, funktionsevne, sociale forhold og kørselsbehov. Får I afslag, kan I klage – læs vores guide til at klage over en afgørelse.
Kører I meget på grund af funktionsnedsættelsen, kan kørslen også have betydning for kompensationsydelsen – se guiden til kompensationsydelse (kategori 3, befordring i egen bil).
Sådan kan LumaCare hjælpe
Med LumaCares kørebog har I dokumentationen for jeres kørsel klar, når kommunen beder om den – uden en notesbog i handskerummet.
- Notér en tur på få sekunder: afstand, hvem der kørte, formål og destination.
- Knyt turen til den eller de personer, den handlede om.
- Filtrér på en periode og se samlet antal kilometer og beløb.
- Send en tur videre til udgifterne med ét tryk – fx som kørsel i kategori 3 til kompensationsydelsen.
Denne guide er generel information og ikke juridisk rådgivning. Kommunen træffer afgørelsen ud fra en konkret vurdering. Læs mere om støtte til handicapbil på borger.dk, og få uvildig rådgivning hos DUKH.