Akut sygdom i familien: tjeklisten til dig, der pludselig bliver pårørende
De første døgn på hospitalet: information og tavshedspligt, samtaler med lægerne, det praktiske derhjemme, børnene, dit arbejde – og at passe på dig selv.
Kort fortalt
- De første døgn handler om tre ting: at få information, at få det praktiske derhjemme til at køre, og at holde til det selv.
- Personalet har tavshedspligt. Bed patienten give lov til, at de må tale med jer, og aftal én kontaktperson i familien.
- Du har ret til fravær fra arbejdet, når din tilstedeværelse er påtrængende nødvendig – og til fem dages omsorgsorlov om året ved alvorlig sygdom.
- Skriv ned, hvad lægerne siger. Man husker meget lidt, når man er i chok.
En blodprop, et hjertestop, en ulykke eller en alvorlig diagnose. Ét opkald, og hverdagen står stille. Pludselig er du pårørende – til din partner, dit barn, din forælder eller din søster – og du skal træffe beslutninger, mens du selv er i chok. Denne tjekliste er til de første døgn på hospitalet. Skal en ældre forælder bagefter have hjælp i hverdagen, så læs også hvad gør du, når din ældre forælder pludselig får brug for hjælp.
De første timer
- Find ud af, hvor patienten er, og hvem du kan ringe til på afdelingen. Skriv nummeret ind i din telefon med det samme.
- Fortæl, hvem du er, og hvem der er de nærmeste pårørende. Personalet skal vide, hvem de skal kontakte.
- Giv vigtige oplysninger videre: medicin, allergier, kroniske sygdomme, og hvem patientens egen læge er. Du må altid give oplysninger til personalet – også når de ikke kan give oplysninger tilbage.
- Tag det, der er brug for, med: medicinliste, briller, høreapparat, telefon og oplader, tøj og toiletsager.
Information og tavshedspligt
Læger og sygeplejersker har tavshedspligt. Hovedreglen er, at patienten selv bestemmer, hvem der må få oplysninger om hendes helbred. Kan hun tale, så bed hende sige til personalet, at de må informere dig – og gerne hvem ellers. Samtykket kan gives mundtligt og noteres i journalen.
Kan patienten ikke selv tage stilling, fx fordi hun er bevidstløs, vil personalet som regel orientere de nærmeste pårørende om tilstanden. Er patienten varigt ude af stand til at tage stilling, kan de nærmeste pårørende også skulle give samtykke til behandling. Læs mere om reglerne i tavshedspligt og samtykke.
Tip: Én talsperson – og en fælles besked
Aftal, at én i familien er kontakt til afdelingen. Så skal personalet ikke fortælle det samme fem gange, og I undgår, at forskellige versioner går rundt. Talspersonen sender en kort besked til resten af familien efter hver samtale.
Samtaler med lægerne
- Bed om en samtale, hvis ingen har tilbudt en. Spørg, hvornår lægen er der, så du kan være til stede.
- Tag en med, hvis du kan. Du må gerne have en bisidder med, som kan lytte og tage noter.
- Skriv spørgsmål ned på forhånd: Hvad er der sket? Hvad er planen? Hvad kan vi forvente de næste døgn? Hvem kan vi ringe til?
- Sig det, hvis du ikke forstår. Bed om at få det forklaret igen – det er helt almindeligt.
- Spørg efter patientvejlederen, hvis du har spørgsmål om rettigheder, eller hvis noget går galt. Alle regioner har patientvejledere.
Det praktiske derhjemme
| Hvad | Tænk på |
|---|---|
| Børn | Hvem henter, og hvem sover de hos? Giv skole eller institution besked, så de kan tage hånd om barnet. |
| Dyr og hjem | Hvem fodrer, lufter og har en nøgle? Er der noget i køleskabet, strøm på komfuret, eller planter, der skal passes? |
| Arbejde | Giv patientens og din egen arbejdsplads besked. Du bestemmer selv, hvor meget du fortæller. |
| Regninger og post | Er der betalinger, der skal gå igennem? Har patienten givet adgang til Digital Post eller netbank? |
| Aftaler | Aflys eller flyt de aftaler, patienten havde de næste uger. |
Når der er børn
Børn mærker, når noget er galt, også når de voksne prøver at skåne dem. Fortæl dem sandheden i et sprog, der passer til deres alder: hvad der er sket, hvad der sker nu, og hvem der passer på dem. Det er i orden at sige, at du ikke ved alt endnu. Spørg personalet, om barnet kan komme på besøg, og hvordan I forbereder det. Kræftens Bekæmpelse og mange hospitaler har gode råd om at tale med børn om alvorlig sygdom.
Dit eget arbejde
- Akut fravær: Du har ret til at blive væk fra arbejdet, når sygdom eller ulykke gør din tilstedeværelse påtrængende nødvendig. Det gælder typisk kort tid, fx til du har fået en anden løsning på plads.
- Omsorgsorlov: Du har ret til fem dages omsorgsorlov om året ved alvorlig sygdom hos et nært familiemedlem eller en i din husstand. Den er ulønnet efter loven, men tjek din overenskomst.
- Hvis det trækker ud: Læs vores guide om at kombinere arbejde med rollen som pårørende – og om plejevederlag og ansættelse ved pasning.
Pas på dig selv
Du kan ikke være der for andre, hvis du ikke spiser eller sover. Tag imod hjælp, når nogen tilbyder den – og giv dem en konkret opgave, fx at lave mad eller hente børn. Mange hospitaler har præster, psykologer eller socialrådgivere, som også pårørende kan tale med. Spørg på afdelingen.
Når patienten skal hjem
Efter de første døgn kommer spørgsmålet om, hvad der skal ske, når patienten udskrives. Læs vores tjekliste til udskrivelsen i god tid.
Sådan kan LumaCare hjælpe
Med LumaCare har familien ét sted til beskeder, aftaler og opgaver, når alt står på den anden ende.
- Skriv, hvad lægerne har sagt, så resten af familien kan læse med.
- Fordel opgaverne – børn, dyr, indkøb – på en fælles liste.
- Saml besøg og samtaler i én fælles kalender.
Denne guide er generel information og ikke juridisk eller sundhedsfaglig rådgivning. Spørg altid afdelingen, hvis du er i tvivl. Læs mere om dine rettigheder som patient og pårørende på sundhed.dk, og find råd om at tale med børn om sygdom hos Kræftens Bekæmpelse.