← Alle artikler

Guide: Hvad gør du, når din ældre forælder pludselig får brug for hjælp?

Et fald, en indlæggelse, en bekymret nabo – og pludselig klarer mor eller far ikke hverdagen alene. Her er, hvad I gør først, hvad kommunen kan hjælpe med efter ældreloven, og hvordan I fordeler opgaverne i familien.

30. september 2026 7 min. læsetid

Kort fortalt

Er der fare for liv eller helbred, så ring 112. Ellers er egen læge – eller lægevagten uden for åbningstid – første stop.
Hjælp i hjemmet, hjælpemidler, madservice og midlertidige pladser søges hos kommunen. I må gerne ringe for jeres forælder, men det er jeres forælder, der skal sige ja til hjælpen.
Få styr på adgangen tidligt: samtykke til, at læge og kommune må tale med jer, og digital fuldmagt, så I kan hjælpe med post og selvbetjening.
Aftal i familien, hvem der gør hvad – før den første uge har slidt nogen op.

Det sker ofte uden varsel: Et fald i badeværelset, en indlæggelse, en telefon fra naboen, der er bekymret. Pludselig klarer din mor eller far ikke længere hverdagen alene – og du står med ansvaret uden at vide, hvor du skal begynde. Denne guide tager det i den rækkefølge, det typisk sker.

1. Det akutte: Er din forælder i sikkerhed lige nu?

Før alt det praktiske: Kan din forælder være alene i nat? Kan hun komme på toilettet, få mad og drikke, tage sin medicin og tilkalde hjælp? Er svaret nej, skal der findes en løsning med det samme.

Ved fare for liv eller helbred: ring 112.
Akut sygdom, der ikke er livstruende: egen læge i dagtiden, ellers lægevagten. I Region Hovedstaden ringer I 1813.
Hvis det ikke går hjemme: Kommunen kan tilbyde en midlertidig plads, fx en akut-, aflastnings- eller rehabiliteringsplads, mens man finder ud af, hvad der skal til. Spørg efter det direkte, hvis ingen nævner det.
Er din forælder indlagt, så læs vores tjekliste til udskrivelsen fra hospitalet. Det meste skal være på plads, før hun kommer hjem.

2. Tal med din forælder – ikke kun om hende

Når man er bekymret, er det fristende at tage over. Men det er din forælders liv og hjem, og hun bestemmer selv, hvilken hjælp hun vil have. Kommunen kan heller ikke give hjælp, hun ikke ønsker. Mange ældre er mere villige til at tage imod hjælp, når de selv har været med til at vælge den.

Spørg, hvad der er sværest lige nu – det er ikke altid det, du selv har set.
Tal om hjælp som noget, der gør det muligt at blive boende hjemme, ikke som et tab.
Aftal, hvem der må tale med læge og kommune på hendes vegne (se punkt 4).

3. Kontakt kommunen

Kommunen står for langt det meste af den hjælp, en ældre kan få i hjemmet. I kontakter typisk kommunens visitation eller ældreområde – telefonnummeret står på kommunens hjemmeside. Beskriv konkret, hvad der ikke længere går: “Hun kan ikke komme ind og ud af badet” siger mere end “hun har brug for hjælp”.

Siden 1. juli 2025 hedder hjemmehjælp helhedspleje for folkepensionister efter den nye ældrelov. Hjælpen skal tilrettelægges som et samlet forløb, der følger behovet, og i dialog med jeres forælder og jer som pårørende. Har jeres forælder fået hjemmehjælp før 1. juli 2025, gælder de gamle regler som udgangspunkt frem til 1. juli 2027 – men ændrer behovet sig, bliver hjælpen vurderet efter ældreloven. Er jeres forælder under folkepensionsalderen, er det som udgangspunkt serviceloven, der gælder, men mulighederne minder om hinanden.

Hvad kan kommunen hjælpe med?

Behov	Hjælp, I kan spørge efter
Personlig pleje	Hjælp til bad, påklædning, toiletbesøg og at komme op og i seng
Praktiske opgaver	Rengøring, tøjvask og indkøb – ofte med vægt på, at jeres forælder selv gør så meget som muligt
Mad	Madservice med levering til døren
Træning	Genoptræning og rehabiliteringsforløb, der skal gøre hverdagen lettere igen
Hjælpemidler og bolig	Rollator, badebænk, plejeseng, nødkald – og ændringer i boligen som gelændere eller fjernede dørtrin
Sygepleje	Hjemmesygepleje, fx til medicin, sår og kateter. Den henvises typisk af lægen eller hospitalet
Pause til jer	Aflastning, dagtilbud og midlertidige ophold, så pårørende kan få en pause – læs om aflastning og afløsning
Bolig på længere sigt	Ældrebolig eller plejebolig, når det ikke længere går at bo hjemme – læs om plejebolig

Kommunen vurderer behovet konkret, og serviceniveauet varierer fra kommune til kommune.

Kommunen træffer en afgørelse om hjælpen. Er I uenige, har I fire uger til at klage – læs sådan klager I over en afgørelse fra kommunen.

4. Få adgang til at hjælpe

Mange pårørende oplever, at de ikke kan få oplysninger eller hjælpe med det praktiske, fordi de ikke har lov. Det er værd at få på plads tidligt, mens jeres forælder selv kan give tilladelse.

Samtykke til læge, hospital og kommune. Sundhedspersonale og kommune har tavshedspligt. Bed jeres forælder give dem besked om, at de må tale med jer – og notér det i journalen. Læs mere om tavshedspligt og samtykke.
Digital fuldmagt på borger.dk giver jer lov til at bruge en række offentlige selvbetjeningsløsninger på jeres forælders vegne. Man kan også give adgang til at læse Digital Post.
Fuldmagt på sundhed.dk giver adgang til at se fx medicinkort, aftaler og prøvesvar.
Banken: Spørg jeres forælders bank om fuldmagt til netbank og betalinger.
På længere sigt: En fremtidsfuldmagt sikrer, at nogen kan hjælpe, hvis jeres forælder en dag ikke selv kan tage stilling. Den skal oprettes, mens man kan – læs forskellen på fremtidsfuldmagt og værgemål.

5. Fordel opgaverne i familien

I starten tager den, der bor tættest på, ofte det hele. Det holder sjældent. Sæt jer sammen – også dem, der bor langt væk – og fordel opgaverne efter, hvad hver især kan:

Én fast kontakt til kommune og hjemmepleje, så de ikke skal ringe til fem forskellige.
Besøg og ledsagelse, fx til lægen, fordelt i en fælles kalender.
Økonomi og papirer: post, regninger og ansøgninger. Det kan sagtens klares på afstand.
Indkøb og praktisk: de små opgaver, der fylder meget, når de ikke er fordelt.

Aftal også, hvordan I holder hinanden orienteret, så ingen skal ringe rundt efter hvert lægebesøg. Læs mere om at fordele opgaverne mellem søskende.

6. Husk jer selv

At blive pårørende fra den ene dag til den anden er hårdt – også når man gerne vil. Mange kommuner har pårørendetilbud som samtalegrupper og kurser, og I kan få rådgivning hos fx Ældre Sagen og Pårørende i Danmark. Har I et arbejde ved siden af, så læs vores guide om at kombinere et fuldtidsarbejde med rollen som pårørende.

Sådan kan LumaCare hjælpe

Med LumaCare samler I familien om hjælpen til mor eller far – så alle ved, hvad der er aftalt, og hvem der gør hvad.

Saml lægeaftaler, besøg og kommunens møder i én fælles kalender.
Lav en fælles opgaveliste, hvor opgaverne kan fordeles – eller tages af den, der har tid.
Skriv, hvad der er sket, så søskende på afstand også er opdateret.
Gem afgørelser, fuldmagter og kontaktoplysninger ét sted.

Se, hvordan I fordeler hjælpen →

Denne guide er generel information og ikke juridisk eller sundhedsfaglig rådgivning. Kommunen vurderer hjælpen konkret, og serviceniveauet varierer. Find kommunens tilbud på jeres kommunes hjemmeside, og læs mere om ældreloven og hjælp i hjemmet på borger.dk og hos Ældre Sagen.