Pårørende og hjemmeplejen: sådan skaber I et trygt og godt samarbejde
Med ældreloven hedder hjemmehjælp nu helhedspleje, og pårørende skal inddrages. Sådan afstemmer I forventninger, deler jeres viden og tager det op, når noget ikke fungerer.
Kort fortalt
- Med ældreloven hedder hjemmehjælp nu helhedspleje, og hjælpen skal tilrettelægges i dialog med den ældre og de pårørende.
- Det gode samarbejde starter med en forventningsafstemning: Hvad gør hjemmeplejen, hvad gør I, og hvordan taler I sammen?
- Jeres viden om vaner, historie og ønsker gør plejen bedre – giv den videre.
- Går noget galt, så tag det tidligt og konkret med kontaktpersonen eller lederen. Er I uenige i selve afgørelsen, kan I klage.
Når hjemmeplejen kommer ind i billedet, bliver man flere om at passe på mor eller far. Det kan være en stor lettelse – og en kilde til frustration, hvis man ikke ved, hvem der gør hvad. Mange pårørende oplever de samme ting: nye ansigter, besøg der ikke passer, og følelsen af ikke at blive hørt. Det meste kan løses med et par klare aftaler.
Hvad er ændret med ældreloven?
Siden 1. juli 2025 gælder ældreloven for hjælp til folkepensionister. Hjemmehjælp hedder nu helhedspleje, og hjælpen skal ses som ét samlet forløb, der dækker personlig pleje, praktisk hjælp og genoptræning – og som tilpasses, når behovet ændrer sig.
- Mere fleksibilitet. Hjælpen er ikke bundet op på faste minutter for hver opgave i samme grad som før. Medarbejderne kan i højere grad tilpasse hjælpen fra dag til dag.
- Faste teams. Kommunerne arbejder med faste teams, så færre forskellige medarbejdere kommer i hjemmet.
- Pårørende er en del af dialogen. Hjælpen skal planlægges i dialog mellem medarbejderne, den ældre og de pårørende.
- Frit valg. Kommunen skal som udgangspunkt give mulighed for at vælge mellem flere leverandører af hjælpen.
Har jeres forælder fået hjemmehjælp før 1. juli 2025, gælder de gamle regler som udgangspunkt frem til 1. juli 2027, medmindre behovet ændrer sig. Hvordan loven bliver omsat i praksis, varierer fra kommune til kommune.
Vær opmærksom på, at hjemmesygeplejen er noget andet end hjemmeplejen. Den hører under sundhedsloven, tager sig af fx medicin, sår og kateter og bliver typisk henvist af lægen eller hospitalet.
Start med en forventningsafstemning
Bed om et møde med jeres forælders kontaktperson eller teamleder, når hjælpen starter – eller når noget ændrer sig. Jeres forælder skal være med, og det er hendes ønsker, der vejer tungest. Tal om:
- Hvad hjemmeplejen hjælper med – og hvad den ikke gør. Så undgår I huller og dobbeltarbejde.
- Hvad I som familie gør, fx indkøb, tøjvask eller følge til lægen. Det er frivilligt, hvor meget I tager på jer.
- Hvem I taler med. Få navn og nummer på en kontaktperson – og aftal, hvem i familien der er deres faste kontakt.
- Hvordan I udveksler beskeder. En fast telefontid, en kontaktbog i hjemmet eller en digital løsning? Aftal én kanal, så beskeder ikke forsvinder.
- Samtykke. Medarbejderne har tavshedspligt. Jeres forælder skal give lov til, at de må fortælle jer om hendes situation.
Del jeres viden – den gør plejen bedre
Hjemmeplejen ser jeres forælder i korte besøg. I kender hende. Små ting kan gøre en stor forskel for, om hjælpen føles tryg:
- Vaner og rutiner: Hvornår står hun op? Hvordan vil hun have sin kaffe? Hvilken rækkefølge er vigtig om morgenen?
- Livshistorie: Arbejde, familie, interesser. Det giver noget at tale om – især ved demens.
- Hvad hun ikke bryder sig om, og hvad der gør hende urolig.
- Hvad I ser mellem besøgene: hvis hun spiser mindre, sover dårligere eller virker mere forvirret. Giv besked, så plejen kan følge med.
Skriv det gerne ned på én side, som kan ligge i hjemmet. Så får nye medarbejdere det med fra første besøg.
Når samarbejdet knirker
| Oplevelse | Hvad I kan gøre |
|---|---|
| Mange forskellige ansigter | Spørg, om jeres forælder er tilknyttet et fast team, og hvem der er hendes kontaktperson. |
| Besøg på skæve tidspunkter | Sig, hvilke tidspunkter der er vigtige og hvorfor, fx pga. medicin eller aftaler. Ikke alt kan flyttes, men meget kan planlægges bedre. |
| Aflyste eller glemte besøg | Notér dato og tidspunkt, og giv besked til lederen samme dag. Spørg, hvordan de sikrer, at det ikke sker igen. |
| I er uenige med jeres forælder | Hjemmeplejen skal respektere hendes selvbestemmelse, også når I er bekymrede. Tal om det sammen med kontaktpersonen. |
| Hjælpen passer ikke længere | Bed om at få behovet vurderet igen. Behovet ændrer sig, og hjælpen skal følge med. |
Husk, at medarbejderne ofte har travlt, og at de fleste gerne vil gøre det godt. Konkret og rolig feedback tidligt virker bedre end en stor konfrontation senere.
Hvis I vil klage
- Over udførelsen af hjælpen, fx glemte besøg: Kontakt lederen af hjemmeplejen og derefter kommunen.
- Over kommunens afgørelse om, hvilken hjælp jeres forælder får: Der er fire ugers klagefrist, og sagen kan ende i Ankestyrelsen. Læs sådan klager I over en afgørelse fra kommunen.
- Over hjemmesygeplejen: Klager over sundhedsfaglig behandling går til Styrelsen for Patientklager.
Sådan kan LumaCare hjælpe
Med LumaCare har familien ét sted til det, I vil give videre – og det, I ser mellem besøgene.
- Skriv en plejeguide med vaner, rutiner og livshistorie, som I kan dele med dem, I inviterer.
- Notér observationer og episoder med dato og tid, så I kan give præcis besked.
- Saml kontaktpersoner, aftaler og afgørelser, så alle i familien ved, hvad der gælder.
Denne guide er generel information og ikke juridisk rådgivning. Hvordan helhedsplejen er tilrettelagt, varierer fra kommune til kommune – se jeres kommunes kvalitetsstandarder, og få rådgivning hos fx Ældre Sagen.