Sådan koordinerer I plejen med flere hjælpere

En hjælper om morgenen, mormor om onsdagen, aflastning hver anden weekend og en søster, der træder til, når nogen er syg. Det er en gave at have flere hjælpere – og det er et arbejde i sig selv. Fik hun sin aftenmedicin? Hvem kommer på fredag? Ved den nye hjælper, hvad han skal gøre, hvis der kommer et anfald? Denne guide handler om at indrette det, så svarene ikke kun findes i ét hoved.

Hvem er med på holdet?

Start med at skrive alle ned, der hjælper – og hvad hver især har brug for at vide. Det er sjældent det samme.

Har I selv ansat hjælperne, har I også et ansvar som arbejdsgiver eller arbejdsleder – læs om BPA-ordningen, arbejdsgiveransvar og vagtplaner.

Én har overblikket

Når alle har lidt ansvar, har ingen det. Aftal, hvem der koordinerer: den, der lægger vagtplanen, får besked om ændringer og beslutter, når der er tvivl. Det behøver ikke være den, der plejer mest. Aftal også en afløser, så alt ikke går i stå, når koordinatoren er syg eller væk.

Er koordineringen endt hos dig, uden at nogen har besluttet det, så sig det højt. Læs om at fordele opgaverne i familien.

Skriv ned, hvordan tingene gøres

I ved, at pillerne glider lettest ned med yoghurt, at venstre arm skal i ærmet først, og at radioen skal være tændt ved sengetid. Det ved en ny hjælper ikke. En kort skriftlig guide gør plejen ens, uanset hvem der er der – og sparer jer for at forklare det hver gang.

• Dagen: morgen, måltider, hvile, sengetid. Hvad sker der, og i hvilken rækkefølge.
• Sådan hjælper man: forflytning, bad, mad, kommunikation.
• Hvad beroliger, og hvad gør urolig. Det er det, hjælpere oftest spørger om.
• Faresignaler: hvad skal man holde øje med, og hvad gør man.
• Hvem ringer man til, i hvilken rækkefølge – og hvornår ringer man 112.

Hold den kort og konkret, og ret den, når noget ændrer sig. En guide, ingen stoler på, bliver ikke læst.

Én vagtplan, alle kan se

• Hvem er der hvornår – i én kalender. Ikke i dit hoved og ikke i hver hjælpers egne noter.
• Aftaler samme sted: læge, træning, møder med skole eller kommune. Så ved den, der har vagten, hvad dagen byder på.
• En plan for sygdom. Hvem bliver spurgt først, når en hjælper melder afbud? Aftal det, før det sker.
• Ændringer ét sted. En byttet vagt, der kun er aftalt på sms mellem to, er den, der går galt.

Overleveringen

Det øjeblik, hvor én hjælper går, og den næste kommer, er der, hvor oplysninger går tabt. En fast, kort overlevering tager to minutter. Kom omkring de samme punkter hver gang:

1. 1
   Mad og drikke: hvad, og hvor meget.
2. 2
   Medicin: hvad der er givet, og hvad der skal gives næste gang.
3. 3
   Søvn, humør og smerter.
4. 4
   Noget usædvanligt: et fald, et anfald, noget hun ikke ville, et besøg.
5. 5
   Det, der kommer: aftaler, besøg, ting, der skal huskes.

Skriv det ned, også når I siger det. Den hjælper, der kommer i morgen, var der ikke til at høre det.

Medicin: én liste – og et kryds, når den er givet

Med flere hjælpere er risikoen ikke kun en glemt dosis. Det er også en dosis, der bliver givet to gange, fordi ingen kunne se, at den var givet. Hav én opdateret medicinliste, og lad den, der giver medicinen, markere det med det samme. Når lægen ændrer noget, så ret listen samme dag, og giv alle besked. Efter en indlæggelse er det ekstra vigtigt – læs vores tjekliste til udskrivelsen.

Ét sted til beskeder

• Vælg én kanal til alt, der handler om plejen – og hold den adskilt fra familiechatten med feriebilleder.
• Skeln mellem “godt at vide” og “skal vide”. Ved en ændring i medicinen eller en ny allergi: bed hver hjælper bekræfte, at de har læst det.
• Lad ikke beslutninger kun stå i en chat. Ændrer det, hvordan tingene gøres, hører det hjemme i den skriftlige guide.

Ikke alle skal se alt

Den, I hjælper, har ret til et privatliv – også over for dem, der hjælper. En weekendhjælper har brug for rutinerne og medicinen, ikke for bankpapirerne eller hele sygehistorien. Tag for hver hjælper stilling til, hvad de skal bruge for at gøre det godt – og spørg personen selv, hvad hun er tryg ved at dele, når hun kan svare.

Når en ny hjælper starter

• Gå den skriftlige guide igennem sammen, og vis de svære ting i praksis.
• Lad dem gå med en erfaren de første par gange.
• Sørg for, at de kan se vagtplanen og medicinlisten og ved, hvem de skal ringe til.
• Spørg efter den første uge, hvad der var uklart – og ret guiden.

Mødes en gang imellem

Et kvarter en gang om måneden, fysisk eller over video, er nok. Hvad fungerer? Hvad har ændret sig? Er der nogen, der bærer for meget? Hjælpere, der bliver lyttet til, bliver længere – og de ser ofte ting, I selv er holdt op med at lægge mærke til. Kommer hjemmeplejen også i hjemmet, så læs om samarbejdet med hjemmeplejen, og har I brug for en pause selv, om aflastning og afløsning.

Sådan kan LumaCare hjælpe